Skip to the content

FSV Frankfurt vælger Venue Appen

Venue Manager kan offentliggøre endnu et spændende samarbejde i Tyskland, hvor FSV Frankfurt har valgt at den fremtidige kommunikation med deres fanbase skal ske igennem Venue Appen.

FSV Frankfurt er en tysk fodboldklub, som spiller i Regionalliga Südwest på et stadion med plads til mere end 12.000 tilskuere. Når klubben tager Venue Appen i brug er det med push-notifikationer, bodsalg, sponsorvouchers og nyheder, og Direktør for FSV Frankfurt, Patrick Spengler er meget klar i deres mål med dette:

”Vi har manglet en nem og centraliseret måde at kommunikere med vores fans på, og det har vi fundet nu!

Med ibrugtagningen af appen forfølger vi tre mål: 1. Vi vil gerne kommunikere mere personligt med vores fans, 2. Vi vil gerne tilbyde vores sponsorer flere markedsføringskanaler og dermed en højere ROI på deres investering i os og 3. vi vil gerne øge omsætningen i salget af merchandise og forplejning. Alle disse tre mål kan vi opnå med Venue Appen.

Vi oplever allerede nu stor interesse fra vores sponsorer i forhold til muligheden for at kunne få adgang til vores mange tusinde fans via voucher tilbud og reklamer i appen. Det spændende for os er, at Venue Managers løsning indeholder CRM kapaciteter, som gør det muligt at opdele vores fans i segmenter, som vi via push-beskeder kan nå direkte med personaliserede beskeder og tilbud."

Når FSV Frankfurt tager appen i brug fra næste sæson, vil det være som det eneste modul i den komplette Venue Manager løsning, men de er åbne omkring mulighederne for at udvide samarbejdet i de kommende år.

I Venue Manager ser man også meget frem til samarbejdet med vores nye tyske partner. Walter Ariesen, eksportansvarlig for Venue Manager udtaler:

”Det er altid godt med nye kunder og med en moderne klub som FSV Frankfurt som ny partner beviser vi, at vores løsning er interessant i Tyskland, og at vi kan hjælpe de tyske klubber med at tage det næste skridt i forhold til digitaliseringen, hvor de fleste klubber der er lidt bagefter i forhold til det danske marked."

Fußballsportverein Frankfurt 1899 e.V., almindeligvis kendt som FSV Frankfurt, er en tysk fodboldklub, der har hjemmebase i Bornheim-distriktet i Frankfurt am Main, Hesse, og som blev grundlagt i 1899. Klubben spiller i skyggen af den større klub Eintracht Frankfurt. FSV Frankfurt spiller i Regionalliga West i det centrale Tyskland. Klubben spiller på Frankfurter Volksbank Stadion, der har en kapacitet på 12.542 tilskuere.

LICENSE NOT FOUND OR INVALID

Send os en mail eller giv os et kald og lad os få en uforpligtende samtale om mulighederne for at forbedre din forretning